Naturen, lyset og havet

Turist på Læsø

Læsø er en uspoleret perle i Kattegat, mellem Frederikshavn og Göteborg. Læsøs smukke kystlinie strækker sig over hele 100 km.

Læsøs besøgende nyder godt af øens mange seværdigheder i de naturskønne omgivelser med lys, hav, strand og klitter som billedskøn kulisse. Læsø er rig på kulturelle traditioner og bemærkelsesværdige oplevelser – f.eks. de karakteristiske tanghuse, der præger landsbybilledet mod øst, det berømte saltsyderi ved øens sydlige holme (rønnerne) og de lækre jomfruhummer friskfanget af øens mange fiskere.

Visit Læsø

Heruder kan du finde information om et lille udsnit af alle de skønne seværdigheder og begivenheder du finder på Læsø.

Læsø Færgen

Læsø færgen er forbindelsen til fastlandet.
Ruten betjenes af 2 moderne færger “Margrete Læsø” og “Ane Læsø”, færgerne sejler fra Vesterø havn til Frederikshavn.

Læsø Saltsyderi

Rekonstruktion af et 1400-tals saltsyderanlæg. Udvinding af salt var den største indtægtskilde på Læsø i middelalderen. Der er registreret over 1000 anlæg i området. I saltsydehytten kan man opleve saltsydning, som den foregik for flere hundrede år siden. Den ældgamle teknik demonstreres og forklares af kyndige saltsydere. Når du besøger saltsyderiet kan det anbefales at kigge forbi pandekagehuset og saltboden.

Læsø Kur

Læsø Kur er historien om det moderne nordiske kurbad i den tidligere Vesterø Havnekirke, nabo til Læsø Strand. Her finder man bade og behandlinger, der er baseret på det salt som Læsø er berømt for.

Læsø Seaside Golfklub

Er du golfspiller har Læsø en fantastisk flot bane, banen er optaget i Peugeot’s Golf Guide, hvor den har fået 16 stjerner ud af 20 mulige.

Har du aldrig prøvet at spille golf så tag chancen på Læsø.
Klubbens professionelle træner, vil lære dig, hvordan, man bærer sig ad. Herefter vil du være i stand til at spille golf på vor Pitch- & Putbane, som har 6 huller og en samlet længde på godt 500 m.

Mad og drikke

Læsø er et af naturens store spisekamre, og det mærkes overalt på Læsøs restauranter, hvor fisk og jomfruhummer naturligvis ofte er på menuen, og selvfølgelig tilsmagt med Læsø Salt.

Du finder et bredt udvalg af lækre spisesteder – alle selvfølgelig med fisk på menuen.

Tanghusene

I en lang periode havde man på Læsø hverken strå eller træ. Til gengæld havde man ålegræs og strandingstømmer på stranden. Træet blev til bindingsværk i huse, og ålegræs blev brugt til tag. I 2016 startede en omfattende restaurering af Læsøs tanghuse. Således blev tre huse restaureret det første år og endnu flere kommer til.